Blanketkategorier

Blanketkategorier

Da hver myndighed kun har en fælles pulje af blanketter i Blanketmotoren, introducerede vi for en del år siden begrebet kategorier, som kunne bruges inden for den enkelte myndighed til at opmærke egne blanketter og derigennem få et bedre overblik. Sidenhen er der blevet tilføjet lidt yderligere funktionalitet til kategoribegrebet.

Administration af kategorier

Vælges Form categories under administrationsmenuen, lander du i en oversigt over de kategorier, der er oprettet i jeres myndighed, hvor der kan oprettes, ændres og slettes kategorier.

Kategoribaseret rettighedsstyring

En af de funktionaliteter, som kategorierne giver adgang til, er at I internt kan lave en mere detaljeret rettighedsstyring end de generelle rettigheder, Blanketmotorens Produktteam tildeler ved brugeroprettelser.

Ved at klikke “Edit” ud for en given kategori, har I nemlig mulighed for at vælge, om de enkelte kategorier skal have yderligere rettighedsstyring og herefter vælge hvilke designere, hhv. supportere, der skal have adgang til blanketter i den givne kategori.

image-20250611-124305.png

Begrænset adgang til rettighedsstyring for Erhvervsstyrelsens systemadministratorer

Hver gang en ny kategori oprettes for en myndighed, får Erhvervsstyrelsens systemadministratorer, dvs. Blanketmotorens Produktteam og de tilknyttede udviklere, pr. automatik adgang til disse.

I forbindelse med Release 3.14.0 har vi gjort det muligt for myndigheder at begrænse i hvilket omfang, Erhvervsstyrelsens systemadministratorer skal have adgang til kategorier. Der kan begrænses for henholdsvis support- og designadgang. Bemærk at en begrænsning af Erhvervsstyrelsens systemadministratorers adgang til kategorier vil mindske vores mulighed for at yde support.

image-20250611-124550.png

Bemærk at der i øjeblikket er en fejl, der gør, at listerne med personer også indeholder personer, der tidligere har haft de respektive roller. Der er dog tale om en visningsfejl, idet selve rettighedsstyringen virker efter hensigten.

Kategoribasseret kladdesletning

En anden af de funktionaliteter, der i Blanketmotoren er bundet op på kategoribegrebet, er muligheden for at få slettet kladder hurtigere end defaultperioden på 30 dage uden aktivitet.

image-20250611-124840.png

Her kan du sætte kladdesletningen til at ske helt ned til 0 dage uden aktivitet, hvilket i praksis betyder, at kladder vil blive slettet hver nat, hvor Blanketmotorens kladdesletningsjob afvikles.