Blanketkategorier
Da hver myndighed kun har en fælles pulje af blanketter i Blanketmotoren, så introducerede vi for en del år siden begrebet kategorier, som kunne bruges inden for den enkelte myndighed til at opmærke sine blanketter og derigennem få et bedre overblik. Sidenhen er der blevet tilføjet lidt yderligere funktionaliteter på kategoribegrebet.
Administration af kategorier
Vælges Form categories under administrationsmenuen, så lander du i en oversigt over de kategorier, der er oprettet i jeres myndighed, hvor der kan oprettes, ændres og slettes kategorier.
Â
Kategoribaseret rettighedsstyring
En af de senere komne funktionaliteter, som kategorierne giver adgang til, er at I internt kan lave en mere detaljeret rettighedsstyring, end de generelle rettigheder Produktteamet tildeler ved brugeroprettelser.
Her har I nemlig mulighed for at vælge, at de enkelte kategorier skal have yderligere rettighedsstyring og herefter vælge hvilke designere, hhv. supportere, der skal have adgang til blanketter i den givne kategori.
Der er i øjeblikket en fejl, som gør, at listerne med personer også indeholder personer, der tidligere har haft de respektive roller, men selve rettighedsstyringen virker efter hensigten.
Kategoribasseret kladdesletning
En anden af de funktionaliteter, der i Blanketmotoren er bundet op på kategoribegrebet, er muligheden for at få slettet kladder hurtigere end defaultperioden på 30 dage uden aktivitet.
Her kan du sætte kladdesletningen til at ske helt ned til 0 dage uden aktivitet, hvilket i praksis betyder, at kladder vil blive slettet hver nat, hvor Blanketmotorens kladdesletningsjob afvikles.