Eksempel på opsætning af CVR-integration
I dette afsnit kigger vi trin for trin på, hvordan man kan opsætte en CVR-integration, samt hvad de forskellige ting egentligt betyder. Hvis du vil se et eksempel i virkeligheden, så kan du med fordel søge på CVR i Blanketmotorens Sandkasse.
Den integration vi bygger i denne vejledning tager et CVR-nummer som input som brugeren indtaster og udfylder en række felter i blanketten med
Virksomhedens navn
Virksomhedens adresse
Vejnavn
Husnummer
Postnummer
By
Virksomhedens form
Virksomhedens e-mail
Du skal derfor starte med at lave en blanket, hvori der er et felt til indtastning af CVR-nummer og felter til at indsætte data ovenfor. Til dette eksempel kan de alle bare være almindelige text fields.
Opsæt HTTP Service
Det første vi skal gøre for at opsætte en CVR-integration er at tilføje en ny HTTP Service som peger på Blanketmotorens CVR-service. Dette gøres ved at vælge fanen Advanced i Toolboxen og hernæst Add under HTTP Services som illustreret nedenfor
Du bliver nu præsenteret for en modal, hvor du kan angive en række informationer vist på billedet nedenfor
Service Name: Her kan du give et navn til din HTTP Service, som skal bruges senere ved opsætning af den tilhørende action. Hvis du kun skal have et CVR-opslag i din blanket kan den med fordel hedde CvrService, men hvis du skal have flere CVR-opslag i samme blanket kan det være smart at sætte dem i kontekst som eksempelvis AnmelderCvrService eller PaaVegneAfCvrService.
Ressource URL: Her angiver vi, hvor vi gerne hente data i vores opslag, hvilket i dette tilfælde er fra én af Blanketmotorens udstillede services som kan findes ved at indtaste følgende {xxf:property("blanketmotorservice")}/cvr/opslagPaaCvrNummer.
Method: Her angives hvilken type af opslag der ønskes lavet, noget der som udgangspunkt styres af den service man gerne vil kalde. Du vil oftest skulle vælge enten GET eller POST i denne og i vores tilfælde skal du vælge GET. For Blanketmotorens services vil du i Udstillede services kunne se, hvad du skal vælge i de enkelte tilfælde.
URL Parameters: Her angiver vi, hvilke input parametre vi skal sende til den service vi vil lave opslaget i. I vores tilfælde med Blanketmotorens CVR Service skal vi tilføje en enkel parameter med navnet cvrNummer. Hvilken værdi, der så kommer i den parameter styres i næste afsnit når vi opsætter den tilhørende Action.
Tryk herefter på Save, hvorefter du bør kunne se servicen i Toolboxen under HTTP Services
Du kan før du trykker gem også teste opsætningen ved at indtaste et CVR-nummer under Default Value og trykke på Test-knappen. Så kommer der en tredje fane frem, hvori det fremgår om testen er gået godt eller skidt
Opsætning af Action
Når vi har fået opsat vores HTTP Service, så skal vi opsætte den tilhørende Action, som du igen finder i fanen Advanced, hvor du skal klikke på Add under Actions som illustreret nedenfor
Ligesom ved HTTP Services kommer der nu en modal, hvor du skal udfylde en masse felter
General Settings
Action Name: På samme måde som Service Name skal vi her give vores action et sigende navn. Hvis der kun er et CVR-opslag i blanketten kan det passende være CvrAction, men hvis der er flere forskellige opslag, så bør navnet være mere specifikt
Condition: Da vi gerne vil have opslaget til at ske, hver gang brugeren ændrer værdien i CVR-nummer feltet, så kan vi bare vælge Run in alle modes her
Run action when: Da opslaget skal ske når CVR-feltet skifter værdi, så vælger vi her
the control
<CVR feltet>
changes its value
Service to Call: Her skal vi vælge vores opsatte HTTP Service
Service Request Actions
Her skal der tilføjes 1 række som fortæller, hvorfra vi finder det CVR-nummer som skal indgå i opslaget
I dropdownen til venstre i rækken vælges CVR-nummer feltet, mens der i inputfeltet til højre angives, hvor i inputtet til servicen det skal placeres. Her skrives /*/cvrNummer
Service Response Actions
I den sidste fane styrer vi, hvad vi vil gøre med data fra opslaget og her laver vi bare en række for hvert felt vi ønsker at udfylde.