Opsætning af afsendersystem i Digital Post

Nærværende vejledning beskriver, hvordan I som myndighed på Blanketmotoren opretter afsendersystemer i Næste generation Digital Post, således at Blanketmotoren kan udsende kvitteringer og andre beskeder på vegne af jer

Registrering af Erhvervsstyrelsens Beskedfordeler som afsendersystem

Første skridt mod at kunne bruge Digital Post i Blanketmotoren er at registrere Erhvervsstyrelsens Beskedfordeler som afsendersystem i jeres del af Digital Post

BEMÆRK: Guiden skal gennemføres i både test- og produktionsmiljøet hos NgDP. På visse skridt i guiden vil der skulle angives forskellige værdier for de to miljøer

Guiden gennemføres i NgDP Administrationsmodulet, så før du går i gang skal du finde din lokale NgDP Administrator

Afsender/modtagersystemer

Vælg ”Tilslut og administrer systemer” fra oversigten

Opret nyt system

Vælg ”Opret system” i systemoversigten

1. System

På første side vælges først ”Opsæt via præudfyldt standard leverandørsystem”

Herefter angives:

  • “Erhvervsstyrelsen” som systemleverandør

  • Under standard leverandørsystem vælges

    • Test: “Erhvervsstyrelsen - PREPROD”

    • Produktion: “Erhvervsstyrelsen - PROD”

  • Et retvisende navn til systemet, så du kan finde det igen

2. Aktivering

Vælg ”Aktivér nu” og angiv ikke ”deaktiveringstidspunkt”

3. Kontakt

Angiv kontaktoplysninger på den person i din organisation som skal være teknisk kontakt for opsætningen

4. Opsummering

Verificér dine indtastede oplysninger og tryk ”Tilslut” nederst på siden

5. Kvittering

Download de oprettede systemindstillinger og send PDF’en til Blanketmotorens produktteam på blanketmotor@erst.dk

BEMÆRK: Guiden skal gennemføres i både test- og produktionsmiljøet hos NgDP. På visse skridt i guiden vil der skulle angives forskellige værdier for de to miljøer

Berig afsendersystem i Blanketmotoren

Når Blanketmotorens produktteam har registreret jeres afsendersystemer i Blanketmotoren, så skal én af jeres myndighedsadministratorer ind under jeres “Authority settings” og berige med de sidste informationer

Herinde skal der for hvert afsendersystem angives

  • Nickname: Et sigende navn for afsendersystemet som bruges i de dropdowns i Blanketdesigneren, hvor man kan vælge, hvilken konto der skal sendes på vegne af

  • Sender ID (CVR-no.): CVR-nummer, der skal sendes på vegne af. Dette CVR-nummer skal matche med den konto, der blev brugt i Digital Post

  • Authority Name: Det navn, der skal stå som afsender på beskeder sendt med Digital Post

Herfra vil du ifm. kvitteringer eller signeringsbeskeder til Digital Post kunne vælge hvilke konti der sendes med udgangspunkt i