Tilgængelighed i Blanketmotoren

 

Generelt

Vi arbejder i Blanketmotoren generelt på, at gøre det så nemt for vores blanketdesignere at bygge blanketter, der lever op til de fællesoffentlige krav til digitale selvbetjeninger.

Derfor arbejder vi også på, at gøre det så nemt som muligt at understøtte kravene til webtilgængelighed ved, at

  • Blanketmotoren og Orbeon Forms understøtter de tekniske krav til webtilgængelighed

  • Lave vejledning til blanketdesignere ift. de redaktionelle overvejelser, der skal gøres ift. webtilgængelighed

Både vi og Orbeon betragter tilgængelighedsmangler som fejl og vi tager derfor glædeligt mod observationer fra jer på vores vante mailadresse blanketmotor@erst.dk. Hvis der er tale om en fejl i Orbeon Forms, så videreformidler vi fejlen til Orbeon

Orbeons egen udmelding om tilgængelighed findes her

 

Opmærksomhedspunkter for redaktører

Mens vi i Blanketmotorens Produktteam arbejder på den tekniske understøttelse af tilgængelighed i Blanketmotoren, så er der også en håndfuld ting I som redaktører skal være opmærksomme på

Listen udvides løbende

Handling

Evt. uddybning

Handling

Evt. uddybning

Lav ikke sections uden tekst

Hvis der laves sections uden tekst i sektionsbaren, så vil der i blanketten være tomme overskrifter, som er forvirrende for skærmlæsere og brugerens navigation på siden

Lav ikke controls uden label

Hvis der indsættes controls uden at give dem en label, så vil det ikke være muligt for skærmlæsere at knytte en tekst til det tilhørende inputfelt

Lav ikke tekstuelle henvisninger til grafiske elementer

Undgå at henvise til noget ved at bruge ord som “til venstre”, “til højre”, “nedenunder”, etc. Ikke alle brugere kan se, hvordan elementerne på siden er organiseret i forhold til hinanden.

Lav forklarende fejlbeskeder

Undgå generiske fejlbeskeder. Giv i stedet brugerne en instruks om, hvordan de kan udfylde formularen korrekt. Sådan hjælpes brugerne bedst.

Information, der præsenteres grafisk, skal have et tekstalternativ

Bruges der illustrationer, skal den samme information være tilgængelig for brugerne i tekstform. Ikke alle brugere kan tilgå billeder. Husk alt tekst på alle billeder.

Linkes der til tekstdokumenter, så husk, at de også skal være tilgængelige

Hvis der linkes til dokumentation eller vejledninger i form af PDF-dokumenter eller lignende, så husk at sørge for at disse også lever op til tilgængelighedskravene

Skriv i klart sprog

Skriv så enkelt og klart til målgruppen for formularen, som det er muligt. Unødvendigt kompliceret sprog gør formularen sværere at anvende.

 

Kendte udeståender ift. tilgængelighed

Der blev i januar 2020 lavet en tilgængelighedstest af Blanketmotoren og vi har siden da arbejdet på at få rettet de fejl, der blev fundet ifm. testen.

I tabellen nedenfor ses den aktuelle liste af kendte udeståender, samt eventuelle mitigeringsmuligheder.

Udestående

Status

Evt. mitigering

Udestående

Status

Evt. mitigering

Fejl i dato og tid angives ikke med tekst: Hvis man angiver en ugyldig dato eller et ugyldigt tidspunkt, eks 27:12 så vælger Orbeon at rette tidspunktet til et validt tidspunkt (uden at give besked om dette) i stedet for at give en fejl.

Indmeldt til Orbeon og afventer fix

 

Inputfelt er ikke relateret til label
I repeated grids med kun én række, hvor labels derfor står over iterationerne, så er der en fejl for talfelter der gør, at felterne ikke bliver knyttet til den ovenstående label. Almindelige tekstfelter er ikke berørt

Indmeldt til Orbeon og afventer fix

Hvis der indgår talfelter i et repeated grid, så lav grid’et til at have minimum 2 rækker

Sidetitler er ikke beskrivende for aktuelt trin
Orbeons sidetitler indeholder i dag blankettens navn, samt antallet af eventuelle fejl i udfyldelsen, men bør i stedet beskrive det aktuelle trin af blanketten sammen med blankettens navn.

Indmeldt til Orbeon og afventer fix

 

Instruktioner på formateret tekstfelt er ikke sprogversioneret 
Navnene på knapperne i de formaterede tekstfelter er ikke sprogversionerede men optræder altid på engelsk

Indmeldt til Orbeon og afventer fix

Undgå brugen af formateret tekstfelter hvis muligt

PDF genereret af Orbeon Forms

De PDF’er der generes på baggrund af en indsendelse kan godt læses af skærmlæsere, men har en række udeståender ift. bl.a. navigation

Vi er i gang med opsamling af udestående for at sende dem til Orbeon