Andre kendte services

På denne side prøver vi at dele vores viden om de forskellige offentlige services vi i produktteamet løbende bliver opmærksomme på, således at de kan bruges som inspiration til andre blanketter

Hvis I gør brug af andre offentlige services end dem, der er beskrevet nedenfor, hører vi meget gerne fra jer, så vi kan udvide listen til glæde for andre

DAWA - Danmarks Adressers Web API

Hos DAWA finder man en lang række offentlige API’er, der udstiller forskellige dele af datamodellen for Danmarks autoritative adresseregister. Derigennem kan man sikre en høj datakvalitet, når det kommer til brugen af adressekvalitet i blanketter.

Eksempler:

  • Fremsøgning af adresser og adgangsadresser via autocomplete API’er

  • Dropdowns med postnumre, kommuner, sogne m.v.

Branchekoder

Listen af branchekoder, som en virksomhed kan have, findes i et åbent API hos Erhvervsstyrelsen, og denne kan bruges til at populere dynamiske dropdowns, så anmeldere kan fremsøge og vælge branchekoder direkte fra den autoritative liste i stedet for selv at skulle angive denne i et tekstfelt.

Du finder et eksempel på dette i Blanketmotorens sandkasse, hvor blanketten Branchekoder giver mulighed for at søge i branchekodelisten både på dansk og på engelsk

CHR - Centrale Husdyrbrugssregister

I det Centrale Husdyrbrugsregister kan du direkte fra blanketter trække data om eksempelvis landbrugsejendomme og besætninger.

Du finder beskrivelsen af de enkelte service - samt hvordan I får adgang til data - ved at vælge Webservice til CHR blandt genvejene på CHR’s hjemmeside.