Form Settings

Under Form Settings finder du en lang række forskellige indstillinger, der kan skrues på ift. hvordan blanketten fungerer i Orbeon Forms.

Blandt de mest relevante er:

  • General settings: Her kan du omdøbe din blanket, samt tilføje titel og beskrivelse

  • Form Options: Her er de relevante indstillinger muligheden for at skrue på tilladte filtyper og filstørrelse på blanketniveau

    • Indstillingen Maximum Attachment Size per File giver dig mulighed for at sætte en grænse for, hvor stor de enkelte vedhæftninger må være på tværs af alle vedhæftningsfelter i din blanket. Denne værdi kan efterfølgende overskrives på de enkelte vedhæftningsfelter. Bemærk, at værdien skal angives i bytes så 20 MB skal angives som 20.000.000 eller helt præcist 20.971.520.

    • Indstillingen Maximum Aggregate Attachment Size giver dig mulighed for at sætte en grænse for, hvor stor den samlede mængde vedhæftninger i en blanket må være. Vælger du “Use property” er grænsen på 100 mb. Som for Maximum Attachment Size per File skal værdien angives i bytes.

    • Indstillingen Allowed File Types giver mulighed for at sætte begrænsninger på, hvilket filtyper der må uploades i blanketten. Her angives filtyper med deres MIME types adskilt med mellemrum. Indstillingen kan overskrives på de enkelte vedhæftningsfelter, hvis der er enkelte felter med særlige regler. Vælger du “Use property” tillades følgende formater

      • PDF

      • Tekstfiler (.txt, .xml, .html, .csv, .rtf, .json)

      • Billedfiler (GIT, PNG, JPG, TIFF, BMP)

      • Word-, Excel- og Powerpoint filer (både i Microsoft og OpenOffice udgave)

    • Hvis du har problemer med at få formler på tværs af flere felter til at virke kan det nogle gange hjælpe af sætte Automatic Calculations Dependencies til Always

  • View Options: Her er det særligt indstillingen Wizard Navigation Validation Mode, hvor valgmulighederne Free og Strict kan bruges til at styre, hvor meget brugeren må bevæge sig rundt i blanketter med valideringsfejl

  • Formulas: Hvis du har behov for at der kan laves beregninger på opsummeringssiden og i PDF’en, så skal du slå Calculations in readonly modes (review, PDF) til

Bemærk: Orbeon tilføjer løbende nye muligheder under Form Options og det er ikke alle nye indstillinger vi i Blanketmotoren når at teste inden vi opgraderer vores version af Orbeon. Sørg derfor altid for at teste dine blanketter efter, at have lavet ændringer i Form Settings