Release 3.0.0

Den 5. december blev version 3.0.0 af Blanketmotoren sat i produktion, som introducere en række nye features, lidt lavthængende frugter og diverse fejlrettelser.

  • Opgradering af Orbeon Forms: Vi opgraderer vores installation af Orbeon Forms til version 2021.1.6, der både byder på lidt nye features, men også en række fejlrettelser, heriblandt en række tilgængelighedsfejl vi har indrapporteret tidligere.

    • Mere synlighed for section templates: Der er nu i Form Builderen muligt at se, hvorfra en section template kommer, samt hvad den section template hedder i det pågældende library

    • Nemmere fremsøgning af controls: En ny søgefunktion gør det muligt at fremsøge specifikke controls i Form Builderen, så det er nemmere at finde en specifik control, eksempelvis ved fejlsøgning af en formel

    • Test af PDF: Det er nu muligt fra Form Builderen hurtigt at teste PDF-udgaven af din blanket

    • Tilgængelighedsrettelser: Den nye version indeholder en række tilgængelighedsrettelser, hvor særligt tilgængelighed af søgning i dynamiske dropdowns og brugen af hjælpetekster understøtter brugen af tastaturnavigation og skærmlæsere

  • Signering med MitID: Der er nu åbnet op for første udgave af medsigneringsflow ved brug af MitID, så de borgere og virksomheder, der ikke længere har NemID igen kan komme til at underskrive indsendelser i Blanketmotoren. Grundet begrænsninger i MitID Signeringsmodulet vil første udgave af funktionaliteten komme med nedenstående begrænsninger. Vi følger med i videreudviklingen af MitID Signering og satser på, at kunne lave forbedringer til funktionaliteten henimod den endelige udfasning af NemID næste sommer

    • Vi kan ikke se om brugeren er logget ind med MitID eller NemID, og vi er derfor nødt til at spørge brugeren efter login om, hvilket type login de brugte således, at vi kan sikre, at de ledes igennem det signeringsflow, som matcher deres login.

    • Der kan ikke laves to MitID underskrifter på samme PDF og vi er derfor nødt til at begrænse signering med MitID til de indsendelser, der kun kræver en underskrift, mens indsendelser der kræver mere end en underskrift kun vil kunne underskrives med NemID som tidligere

  • Hurtigere behandling af indsendelser: Vi har de seneste otte måneder set knap en tredobling af antallet af indsendelser som anvender medsignering, hvilket har haft en negativ indflydelse på vores behandlingstid af indsendelser, da de mange indsendelser som afventer underskrifter har ligget og fyldt i køen. Vi har derfor lavet tilpasninger til vores kølogik, som vi forventer vil bringe behandlingstiden ned til normalt niveau igen

  • Bedre håndtering af underlige scenarier fra Easy: Vi er de seneste måneder blevet opmærksomme på et par scenarier ifm. betaling som har medført, at brugeren har fået en kvittering på skærmen, men at indsendelsen allerede er blevet annulleret i vores system. Vi har derfor ændret således, at brugerne nu får besked om, at indsendelsen er annulleret, og at de skal indsende på ny. Derudover har vi indført logik således, at vi også annullere betalingerne hos Easy, så der er mere konsistens mellem indsendelser i Blanketmotoren og betalinger i Easy.

  • Mulighed for at fjerne kladdefunktionalitet på blanketniveau: Det er nu muligt at deakivtere Blanketmotorens kladdefunktionalitet på enkelte blanketter, hvis man skulle have brug for dette. Funktionaliteten er beskrevet under Blanketindstillinger

  • Oprydning af gammel kode fra DIBS betalingsløsning: Efter, at den sidste blanket med betaling er overgået fra DIBS til Easy, så har vi nu fundet tid til at fjerne koden hørende til den gamle betalingsintegration, så den ikke støjer i brugergrænsefladen og i vores fortsatte videreudvikling af Blanketmotoren

  • Opdatering af tredjepartskode: Som en del af vores løbende lifecycle management har vi opdateret en håndfuld af de tredjepartsbiblioteker vi anvender, så vi kan få adgang til nyeste features og fejlrettelser.

  • Diverse fejlrettelser: Vi har i denne release foruden ovenstående også rettet nogle af de fejl vi er blevet opmærksomme på

    • Der var et punktum i BlanketID’et på kvitteringen for en succesfuld som nu er fjernet, så ID’et er på formen 9214151 i stedet for 9.214.151.

    • Antallet af forsøg i behandling af indsendelser blev ikke nulstillet, hvis behandlingen lykkedes og rykkede blanketten videre i ny tilstand. Vi nulstiller nu antal forsøg, hver gang vi en indsendelse skifter tilstand efter succesfuld behandling.

    • Anonymiserede blanketter med fejl tidligere i behandlingen så ud til at være fejlen i selve anonymiseringsprocessen. Fejlbeskeder optræder nu kun de steder i hændelsesloggen, hvor fejlen er sket