Release 3.5.0

Den 9. april 2024 blev version 3.5.0 af Blanketmotoren sat i produktion. Som ved tidligere releases indeholder den ny version en række nye features, lidt lavthængende frugter samt diverse fejlrettelser, og nedenstående er eksempler på de opgaver, der nu ligger i produktion:

  • Forbedringer til oversigtssiderne: Vi har lavet diverse forbedringer til oversigtssiderne for at højne brugervenligheden.

  • Mulighed for CSV-udtræk angående indsendte blanketter: På baggrund af efterspørgsel fra flere af jer har vi gjort det muligt at eksportere oversigten over ”Received forms” til CSV, så I hurtigt vil kunne danne jer et overblik over blanketter samt sikre nem sortering af listerne. Funktionen eksisterer i både PROD og TEST og yderligere information kan findes her.  

  • REST som ny endepunktstype: Vi har tilføjet REST som afsendelsesmulighed ved brug af Webservice for hermed at tilbyde jer flere – og ikke mindst mere fleksible - muligheder for at modtage data. Mere uddybende information er at finde under REST endepunkt.   

  • Mulighed for at gøre den normale kvittering mere dynamisk med XPath: Vi har valgt at overføre funktionaliteten fra den avancerede kvittering til den normale kvittering for dermed at sikre, at blanketdesignere kan bruge information fra blanketten i fald værdier fra denne ønskes trukket ind i kvitteringssiden.

  • Bedre håndtering af sprogskift i blanketterne: Tidligere har det været således, at enkelte tekster samt Borger-header kun blev hentet ind på korrekt sprog ved opstart af blanket, men ikke hvis der under udfyldelsesforløbet blev skiftet sprog. Et nyt script sikrer, at såvel tekster som Borger-header nu også opdateres ved sprogskifte under udfyldelsesforløbet, såfremt disse eksisterer på det valgte sprog.

  • PDF som hoveddokument i Digital Post-kvitteringer: Kvitteringer sendt til Digital Post sendes nu som PDF for dels at sikre, at disse åbnes automatisk i visningsklienterne, dels at sikre blanketdesignere større frihed i designet af kvitteringens indhold.

  • Visning af seneste ændring i historikken: Den seneste ændring til en designet blanket er nu ikke længere filtreret fra i historikken. Det er derved muligt at se, hvilken handling som var foretaget på denne. 

  • Mulighed for genudsendelse af blanketter med status ”Finished”: Vi har skabt mulighed for at I nu kan genudsende blanketter med status ”Finished”, så blanketter, der er fejlet, men udsendt korrekt fra Blanketmotor, nu kan forsøges afsendt korrekt til endepunkt igen.

  • Forbedret performance: Ved at skrue på forskellige parametre har vi sikret en bedre performance end hidtil.