Flow for signering
På denne side beskrives det overordnede flow for indsendelser med medsignering fra de udfyldes af anmelder til de lander i det opsatte endepunkt
Det gode flow
Anmelder udfylder og indsender blanketten med angivelse af, hvem der skal underskrive indsendelsen
Når indsendelsen i den efterfølgende behandling når tilstanden Preparing for signatures, så gennemlæses XML’en af systemet og der udsendes signeringsanmodninger til de relevante personer og virksomheder
Indsendelsen sendes til tilstanden Awaiting signatures, hvor der periodisk tjekkes for om alle underskrifter er indsamlet, mens at de angivne underskrivere parallelt er inde og underskrive blanketten
Når alle underskrifter er på plads, så fortsætter blanketten videre i behandlingen og rammer til sidst det opsatte endepunkt
Andre hændelser
Fejl ved behandling af indsendelse: Hvis der går noget galt ifm. behandling af indsendelsen i kontekst af signeringsflowet, så placeres indsendelsen i tilstanden Failed processing co-signing. Eksempler på dette kunne være ugyldige e-mails angivet eller nedbrud på Digital Post.
Påmindelser: Hvis ikke de angivne underskrivere har skyndt sig ind og underskrevet blanketten, så bliver der 60 timer inden deadline blive udsendt påmindelser til de underskrivere, der endnu ikke har underskrevet og samtidigt en besked til anmelder om dette. Beskeden til anmelder indeholder overblik over, hvem der mangler at underskrive samt links til disse.
Udløb: Hvis der stadig mangler underskrifter ved deadline for underskrivning, så placeres blanketten i tilstanden Signing expired. Her udsendes der beskeder om udløb til både de underskrivere, der ikke nåede at underskrive, samt til anmelder.