Vælges Digital Post som endepunkt, så kan I få tilsendt indsendelsesdata direkte til konkrete kontaktpunkter i jeres Digitale Post. Her skal der angives
CVR-nummer for jeres myndighed
ID på det ønskede kontaktpunkt
hvortil der vil blive sendt
Indsendelsens data som XML
Indsendelsens data som PDF
Evt. bilag på indsendelsen
Der er i Digital Post en grænse på 10 vedhæftninger per besked, og da Blanketmotoren bruger to af disse til indsendelsen som hhv. XML og PDF, så vil indsendelser sendt til Digital Post kun kunne indeholde 8 bilag uploadet af anmelder.
Der er i Blanketdesignerens sandkasse lavet et eksempel på en blanket, hvor man kan finde inspiration til at tælle og validere antal uploadede bilag
Der er i Digital Post kun tilladt at sende filer af nedenstående typer. Blanketter der sendes til Digital Post kan med fordel derfor kun tillade filer af (en delmængde) af nedenstående
application/xml, text/xml, application/pdf, text/html, text/plain, application/msword, application/vnd.openxmlformats-officedocument.wordprocessingml.document, application/rtf, image/bmp, image/gif, image/jpeg, image/png, image/tiff, application/vnd.ms-excel, application/vnd.openxmlformats-officedocument.spreadsheetml.sheet, application/vnd.oasis.opendocument.text, application/vnd.oasis.opendocument.spreadsheet
Skræddersy emne- og beskedkrop
I kan skræddersy emne- og beskedkrop på samme måde som for e-mail endepunkter. Dette er beskrevet her https://blanketmotor.atlassian.net/wiki/spaces/BW/pages/21725185/E-mail+endepunkt#Skr%C3%A6ddersy-emne--og-beskedkrop
Kontaktpunkter
Brugen af kontaktpunkter som en del af endepunktet sikrer, at indsendelsesdata ikke ender i jeres store fællespostkasse, men kan dirigereres hen til en relevante del af organisationen på lige fod med funktionspostkasser ved e-mail endepunkter.
Kontaktpunkter opsættes i jeres Administrative Adgang til Digital Post og I kan finde ID’et på kontaktpunkter som illustreret nedenfor