Den simpleste endepunktstype i Blanketmotoren er e-mails og kræver i sin simpleste form kun en e-mail adresse, ofte en funktionspostkasse, at sende data til. Ved valg af e-mail som endepunktstype, så får du mulighed for at angive én til flere e-mail adresser adskilt med kommaer, eks email1@email.com, email2@email.com, email3@email.com
Skræddersy emne- og beskedkrop
Den mail der modtages vil som default være af generisk karakter indeholdende navnet på blanketten, samt ID på indsendelsen, men der er mulighed for at skræddersy både emnefelt og beskedkrop, herunder inklusion af data fra selve indsendelsen for at gøre disse tekster mere dynamiske.
Nedenfor ses et eksempel på, hvordan dette kan opsættes
XPath-funktionalitet
Emne og beskedkroppen understøtter Xpath-funktionalitet. Funktionaliteten aktiveres gennem forud-definerede Xpath-værdier, f.eks. defineret gennem control-elementer i blanketten.
Syntaxen for værdierne er {{//[xpath-værdi]}}, hvor [xpath-værdi] substitueres af navnet på det relevante control-element, eksempelvis {{//kort-politikreds-kode}} i billedet ovenfor.
Desuden udstiller BM også følgende værdier til benyttelse her:
{{bm2_indsendt_blanket_id}} - blankettens ID
{{bm2_indsendt_blanket_id_hash}} - blankettens ID
{{bm2_blanket_navn}} - navn på blanketten
{{bm2_indsendt_blanket_dato}} - indsendelsesdato
{{bm2_indsendt_blanket_tidspunkt}} - indsendelsestidspunkt
Krypteret mailafsendelse
Blanketmotoren tilbyder mulighed for at kryptere de e-mails, der sendes til myndigheden ved indsendelse af en blanket. Du kan kryptere mails ved at sætte flueben ved feltet ”Kryptering”. For at kunne anvende kryptering af e-mails skal de endepunkter, du vælger, være oprettet som tilladte adresser hos Erhvervsstyrelsen. Du kan gøre dette ved at kontakte blanketmotor[@]erst[.]dk med din forespørgsel om greenlisting af et E-mail-endepunkt i ERST's krypteringsfilter.
Krypteringen sker enten ved, at myndigheden tildeles et certifikat til de konkrete adresser, som så bruges til afkodning, eller ved, at myndigheden har en sikker tunnel til SEPO, der står for krypteringen. Nedenfor kan du se en oversigt over, hvordan e-mails bliver sendt krypteret gennem Erhvervsstyrelsens Beskedfordeler, der fordeler beskeder til e-mails m.v.: