Nedenfor finder I en kort beskrivelse af Blanketmotorens historie, samt nuværende tilstand. Hertil findes en række undersider til at beskrive
Blanketmotorens historie
Erhvervsstyrelsens/Virk’s Blanketmotor er et online værktøj, der anvendes af både statslige og kommunale institutioner til at oprette digitale selvbetjeningsløsninger til borgere og virksomheder. Løsningen blev udviklet i et samarbejde mellem SKAT og ERST/Virk med det formål, at digitalisere og effektivisere forretningsområder, hvor der ikke var en tilstrækkelig god business-case for at udvikle nye systemer til håndteringen af de mange papirbaserede og semidigitale indberetninger og ansøgninger. Siden da er interessen, mulighederne og ønskerne til Blanketmotoren vokset. Blanketmotoren er således ikke længere blot et værktøj til nogle enkelte blanketter, men derimod en central komponent i det fællesoffentlige systemlandskab. Brugen af Blanketmotoren vidner om myndighedernes engagement i forhold til at levere så god en service som muligt til deres "kundesegment". Den 1. januar 2015 overtog ERST/Virk det fulde ejerskab og ansvar for den fremtidige drift af Blanketmotoren, herunder også dialogen med myndighederne i forhold til Blanketmotorens videreudvikling.
...
Blanketmotoren er integreret med en række af Erhvervsstyrelsens øvrige fælleskomponenter, hvorigennem der opnås forbindelse til centrale IT- infrastrukturs komponenter, som f.eks. CVR, CPR og NemID, hvilket giver myndighederne mulighed for at lave løsninger, der kan beriges med data herfra. Endvidere understøtter Blanketmotoren også muligheden for at tilføje forretningsregler, valideringer og integrationer til egne og andre myndigheders systemer og databaser, hvilket øger datakvaliteten og minimerer risikoen for fejlbehæftede indberetninger til gavn for både myndigheden, borgerne og virksomhederne. Alt dette kører i baggrunden mens brugeren interagerer med blanketten, hvorved brugeren får øjeblikkelig feedback på de indtastede oplysninger. Dermed er Blanketmotoren både et redskab, der skaber rammerne omkring en genkendelig og brugervenlig front-end, og giver samtidig myndighederne mulighed for at effektivere administrative sagsgange.
...